Metoder ved sørenovering

Søer

Søer er alle forskellige og før en sø renoveres, skal det grundigt undersøges, hvad årsagen er til den dårlige tilstand i netop denne sø. Derfor kan der ikke generaliseres over søer, dog er nogle problemer (meget) mere almindelige end andre.

Forurening

Det mest almindelige problem for søer er forurening med fosfor. Fosfor er et næringsstof, som bl.a. findes i vaskepulver, plænegødning, spildevand og brød. Søer er meget følsomme over for fosfor og en for høj koncentration af fosfor medfører uklart og grønt vand med mange alger.

Fosforforurening i småsøer sker ofte ved plænegødning og/eller andefodring med brød. I nogle tilfælde kan forureningen skyldes fejltilsluttede kloakker eller stor tilførsel af regnvand fra veje. Indtil 1970'erne var det normalt at udlede spildevand til småsøer og denne forurening vil tit give grønt og uklart vand mange årtier frem.

De mange alger kan også give lugtgener, som opstår, når algerne rådner op på bunden. Lugten fjernes ved at belufte eller ilte vandet.

Rensning

Løsningen er at fjerne fosforen fra fødekæden, enten ved at grave det fosforholdige bundslam op eller ved at neutralisere fosfor med aluminium. I naturen binder aluminium fosfor og denne neutralisering kan øges ved at tilføre søen aluminium svarende til den overskydende mængde fosfor.

Foruden problemer med fosfor vil der i uklare søer også ofte være for lidt ilt og søen vil være domineret af uønskede fiskearter. Er dette tilfældet vil beluftning, opfiskning af uønskede fiske og evt. udsætning af ønskede arter.

Læs mere:

Almindelige problemer

Mere sø-biologi

Kontakt:

E-mail : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf : 29 72 74 70


Thomas Aabling Vandmiljø      ·      Tårnet 8    ·   3500 Værløse    ·   E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Tlf.: 29 72 74 70
Copyright © 2018    ·   Alle rettigheder reserveret