Generelt
Problemer i søens vandmasse (uklart vand, alger osv.) kan opstå naturligt, som følge af fx. en skæv udvikling i den biologiske struktur, en usædvanlig varm sommer uden blæst eller en lang isvinter. Normalt vil problemerne dog først opstå efter en forurening med fx. fosfor som følge af andefodring, gødning af plæner eller afløb af spildevand fra bryggers eller lignende. Før behandlingen af problemet begyndes, bør det derfor så vidt muligt sikres, at årsagen til problemerne er kendt og fjernet. Sker dette ikke - fx. ved forsat afløb fra septiktankens dræn til søen - vil behandlingen kun hjælpe midlertidigt.
Ofte er det dog ikke muligt hurtigt at fastslå, hvorfor den biologiske udvikling i søen er gået skævt - og det kan være meget bekosteligt at gennemgå alle kloaktilslutninger af de omkringliggende huse. Når årsagen til fx. unaturligt høje næringsstofkoncentrationer ikke umiddelbart kan findes, vil det derfor tit være en økonomisk fordel at forbedre tilstanden i søen. Problemerne kan skyldes en forurening som har fundet sted for flere år siden, idet søers biologiske system ofte er lang tid om at respondere på ændringer - symptomerne, i form af alger og lignende, bliver ofte først tydelige efter et par år. Endelig kan problemerne blot skyldes en naturlig, men uheldig biologisk udvikling i søen.
Hvis søen hurtigt efter behandlingen falder tilbage i en dårlig tilstand, er der en rimelig sandsynlighed for at årsagen til problemerne stadig eksisterer og derfor skal findes, før man går videre og behandler igen.
Uklart vand (som te, ikke grumset)
Mørkt te-lignede vand skyldes som regel organiske stoffer i vandet, og er ikke i sig selv et problem, med mindre man ønsker mere klart vand. Det mørke tevand ses ofte i skovsøer, hvor belastningen med nedfald af visne blade og andet organisk stof er høj. I sådanne søer kan omsætningen i vandet ikke nå at følge med til at nedbryde det organiske stof. Dermed bliver en rest tilbage, som kan farve vandet brunt. Vandet i brune søer har ofte også en lav pH. I og med at blade etc. ikke omsættes helt, vil de ophobes på bunden som et tørvelag med op til 1-10 cm vækst om året. Sådanne søer bliver derfor lavere og lavere og vil til sidst slamme til.
I brune søer kan de ofte dårlige iltforhold i bundvandet forbedres vha. beluftning og hvis pH er kritisk lav for dyr og planter, kan søen kalkbehandles.
Grim lugt
Grim lugt skyldes ofte dårlige iltforhold i vandet eller en høj koncentration af alger, der til tider kan udskille ubehagelige lugtstoffer. Ved dårlige iltforhold vil vandet kunne lugte råddent og der vil dannes bobler i bunden som stiger op. Yderligere kan der samles en støvlignende film på overfladen. Alger ses som grøn/brunligt uklart vand.
De dårlige iltforhold opstår som følge af en høj belastning med organisk stof til søen, fx. visne blade eller brød fra andefodring. Den naturlige iltning af søen kan ikke følge med iltforbruget til nedbrydningen/forrådnelsen - og der opstår iltmangel.
Dårlige iltforhold kan afhjælpes ved beluftning eller iltning, og samtidig skal den organiske belastning af søen forsøges begrænset.
Uklart vand (grønt eller brunt, grumset/mælket)
|
|
Grøn-brunligt uklart vand skyldes ofte alger. Algerne vokser, når der er for meget næring i vandet (fosfor) og/eller ingen dafnier til at æde algerne. Høje algekoncentrationer er et af de mest almindelige problemer i søer. Problemet løses ved at sænke koncentrationen af fosfor i vandet og ved at skabe bedre forhold for dafnier. Fosfor kan bindes i bunden vha. flere teknikker, så det ikke længere er tilgængeligt for algernes vækst, fx. ved aluminiumbehandling. Dafnier får bedre forhold ved at mindske antallet af fredfisk, der æder dafnierne (fx. skalle og karusse). Dette gøres ved såkaldt biomanipulation - enten ved opfiskning og/eller ved at udsætte rovfisk som aborre og gedde, der begge æder fredfisk. |
Vandblomst (grøn/hvidt algelag på overfladen)
 |
Vand-blomst er lag af alger som samles på overfladen og ligner et grøn-hvid-blåligt lag af maling. Laget opstår, når mange blågrønalger flyder op for at få sollys. Specielt blågrønalger trives ved høje koncentrationer af fosfor i vandet. Fosforindholdet i vandet kan sænkes ved at øge fosforbindingen i bundslammet ved tilsætning af aluminium til søbunden - aluminiumbehandling. Ofte er det samtidig nødvendigt at etablere beluftning for at forbedre omsætningsforholdene i bunden, idet der vil være ophobet et stærkt iltforbrugende lag af døde alger på bunden. Blågrønagler er tegn på, at søen kan være eller har været belastet med fosfor, og eventuelle forureningskilder bør fjernes først. Ultralyd reducerer mængden af blågrønalger og forhindrer ofte masse-oplomstringer. |
Tilgroning (tagrør, åkander)
| Åkander og tagrør kan normalt kun gro på lavt vand, mindre end 2 m. Er der ingen steder i søen, hvor der er over 2 m vil planterne kunne brede sig til hele søen. Tagrør og åkander kan begrænses ved klipning. Denne metode er meget skånsom og kræver ingen opgravning af rødder. Ved konstant klipning udsultes planterne, da de hele tiden skal sættet nye skud for at kunne udnytte sollyset. Tagrør overlever kun at blive klippet ned 4-6 gange over 1-2 sæsoner, mens åkander kan overleve at blive klippet 5-8 gange hver sæson i op til 3 år. Skal åkander udryddes på denne skånsomme måde, skal de klippes gennem 2-3 år. Åkander kan også begrænses ved at fjerne rodstænglerne. Nye søer bør etableres med dybe zoner, der naturligt vil sikre et frit vandspejl. |
|
|
Totalt tilgroet sø Klik på billedet for større visning |
Om ca. 3 år vil denne sø være væk Klik på billedet for større visning |
Tilgroning (vandpest, trådalger og andemad)
Tilgroning af vandhuller med flydende planter eller trådalger, skyldes ofte for meget næring i vandet, det ses specielt i landbrugområder med meget kvælstof eller hvor der er kloakudløb til søen.
Problemet løses ved at fjerne kilden til næringsstofferne og eventuelt binde fosfor med aluminium. Ofte er det samtidig nødvendigt at etablere beluftning for at forbedre omsætningsforholdene på bunden af søen - eventuelle forureningskilder skal fjernes først.'
Græskarper kan udsættes - de æder planterne - men kræver tilladelse fra Naturbeskyttelseslovens §3, hvis søen er over 100 m², idet græskarper ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark. Vandet i danske søer er for koldt til at græskarper kan formere sig.
Er der ingen kilder eller tilledning af vand til søen, kan der opnås en vis effekt ved gentagne gange at fjerne planterne og dermed fjerne de næringsstoffer fra søen som er i planterne.
Andemad - små flydende blade på vandet Klik på billedet for større visning |
Mere andemad - små flydende blade på vandet Klik på billedet for større visning |
Trådalger på vandet Klik på billedet for større visning |
Forureningskilder - næringsstoffer
Direkte forureningskilder som fx. spildevandudløb findes normalt ikke i småsøer. Ligger søen i et område der er blevet bebygget før 1950'erne kan enkelte afløb fra bryggers og lignende stadig være ført ud i søen.
Dræn fra gødede marker er også en direkte kilde til forurening og bør føres uden om søer. I huse der støder op til drænede arealer, ses ligeledes engang imellem bryggersafløb og lign. monteret til dræn, der føres ud i søer.
Ande- og fiskefodring er en væsentlig kilde til forurening af mindre søer. Mængden af næringsstoffer i foderet overgår mange gange søens selvrensningskapacitet og fodringen vil uundgåeligt føre til grønt og plumret vand. Læs mere om Andefodring
Gødning af nærliggende plæner og marker er også en væsentlig forureningskilde og vil ligeledes før eller siden føre til grønt og plumret vand.
Regnvand ledes mange gange ud fra tage og veje. Dette er principielt en god idé, men på tage og især på veje samles støv med høje koncentrationer af næringsstoffer, som ledes ud med regnvandet. Vandet kan renses ved først at lede det igennem en grusfaskine - et hul med ca. 5-10 m³ fosforbindende grus - faskinen skal stå i direkte kontakt med søen med fx. et rør, så vandet stadig kan løbe uhindret. Vand fra trafikerede veje og større parkeringspladser bør ledes uden om søen, da olie og andre forureningsstoffer ofte er i vejvandet.